< tilbage 23-11-2016 - 12:19

9,5 for temperament: Quinto leverer fornem 50-dages test i Tyskland

På statsstutteriet i Neustadt-Dosse har Gørklintgårds Quinto placeret sig som nummer 3 ud af 21 hingste.

Quinto er en hingst efter Quaterback / Sunny-Boy, som vi som 2-års solgte til Dan Nordenberg, Rönneberga Säteri i Sverige. For 50 dage siden sendte Dan Quinto til Brandenburg, hvor han på statsstutteriet Neustadt-Dosse skulle gå prøve, en Hengst Leistungs Prüfung. 

Den er nu slut - og med et fornemt resultat. Quinto blev med 8,23 point den tredjebedste hingst - vinderen var en Estobar-søn med et total på 8,58 point. Quinto blev belønnet med 9,25 for interiør, 9 for fremstillingsform, 9 for trav, 8 for galop, 7,5 for skridt, 7 for springning, 8,50 for samlet indtryk og 8,25 for ridelighed fra testrytter - og så var han den ene ud af kun to hingste, som fik karakteren 9,5 for karakter/temperament.

Find alle resultater her

Det er ikke første gang,  Quinto har gjort sig bemærket. Ved det svenske 4-års championat spadserede han sig i 2015 til en fjerdeplads, og tidligere i 2016 var han også udtaget til Falsterbo Horse Show.

Quintos mor hedder Keira - læs mere om hende her

< Tilbage