Gørklintgårds Keira

Mor til den kårede hingst Gørklintgårds Quinto.


Keira (f. 2005) er helsøster til Kiki Dee. Hun var i sin tid finalist ved følskue og er senere kåret i RDS.

Keiras mor, Leandi Mandø, er elitehoppe og mor til:

  • Gørklintgårds Fellow (Patricia Schärli), der dyster i Intermediaire dressur. Han var i sin tid følskuefinalist.
  • Sølvmedaljehoppen Kiki Dee, der var Årets Føl 2003 og Årets 2-års 2005.
  • Bronzemedaljehoppen Gørklintgårds L'Amour
  • Fløjhoppen og følfinalisten Gørklintgårds Kikitana, som er mor til Årets Hingsteføl i region 4 2017.
  • Finaleføllene Gørklintgårds Sherlock og Gørklintgårds Kiaya.

Der er også en elitehoppe i anden generation. MM Lira er foruden Leandi også mor til:

  • Elitehoppen Liva, som er mor til A-hesten i dressur Gørklintgårds Falcon (Maria Kindt Clausen) og championatsfinalisten Gørklintgårds Futurist.
  • Bronzemedaljehoppen Liona Mandø, der selv er mor til to bronzemedaljehopper.

Morstammen har desuden frembragt Lykke's De Niros (Carina Nevermann Thorup) og Lykke's Come On (Rikke Søby), der begge er A-heste i dressur, samt hingsten Le Monde, der er kåret i Norsk Varmblod.

Vi har flere avlshopper ud af denne stamme - se også Kiki Dee og Kokopelli.

Sunny-Boy Sandro Hit Sandro Song
Loretta
Fantastica Donnerhall
Fiesta
Leandi Mandø ERDH Leandro Landgraf I
Idura
Lira EDS Liras
Sandra

 

AFKOM

Keiras har fået føl med en stribe forskellige hingste, blandt andet Quaterback, Everdale, Métall, Franklin og Sarkozy. Fælles for hendes afkom er et godt temperament og glimrende mekanik i bevægelsen.

  • Den kårede hingst Gørklintgårds Quinto, der i 2015 med en stribe flotte karakterer - blandt andet 9,0 for kapacitet fra testrytter Patrik Kittel - blev placeret på fjerdepladsen i det svenske 4-års championat. Året efter kvalificerede han sig til finalen ved Falsterbo Horse Show og dernæst sluttede 2016 af med at gå en hingsteafprøvning på det tyske statsstutteri Neustadt-Dosse, hvor han med fornemme karakterer blev tredjebedste hingst. På baggrund af materialprøven er han godkendt til avl i Svensk Varmblod. I 2017 kvalificerede Quinto sig endnu en gang til Falsterbo og placerede sig som nummer seks i finalen - og derefter blev han udtaget til UVM i Ermelo som en del af det svenske hold. Ved UVM blev han placeret som nummer 14. Siden er han solgt til USA, hvor han indtil videre konkurrerer på Intermediare-niveau.
  • Gørklintgårds Sorbet: Solgt til professionel rytter i USA
  • Gørklintgårds Electro: Dressurhest under uddannelse
  • Gørklintgårds Airborne: Dressurhest under uddannelse
  • Gørklintgårds Kitara: Solgt til professionel rytter
  • Gørklintgårds Kierra: Finaleføl på følskue
  • Gørklintgård Fiero: Finaleføl på følskue
  • Gørklintgårds Kinvara: Finaleføl på følskue