< tilbage 10-09-2018 - 19:52

Guld og glædeligt gensyn

Gørklintgårds Jazzy og Gørklintgårds Jericho er begge født i 2008 og voksede derfor op i samme løsdrift og samme fold, før deres veje skiltes. Nu er de blevet voksne heste - og ved weekendens DM for hold og finale i Dressurens Venner Cup mødtes de igen.

De var nemlig med på hvert deres vindende hold. 

Jericho efter Jazz / Sunny-Boy topper en flot stævnesæson - blandt andet med placering ved junior DM og junior NM - med en guldmedalje ved DM for hold. Han og Sofia Ludvigsen var nemlig på det vindende hold fra Gråsten Rideklub af 2004. Find resultaterne fra finalen her.

Jazzy efter Jazz / Sandro Hit gik finale i Dressurens Venner Cup med Nadia Aaboe Sloth i sadlen, og de og resten af holdet fra Ertebjerggaard Sports Rideklub vandt sørme. Han er ejet af Louise Agerbo. Læs mere i Ridehestens nyhed her.

Stort tillykke til begge vinderholdene, de dygtige ryttere og ejere!

 

<