Gørklintgårds Leah

Hingstemor, søster til OL-hesten Gørklintgårds Dublét og ud af en af Danmarks mest præstationsstærke hoppestammer.

Leah (f. 2007) kommer ud af en særdeles præstationsrig stamme, som har frembragt en stribe kårede hingste, den dobbelte verdensmester Fiontini og et hav af Grand Prix-heste. Stammen er så succesfuld, at den i Magasinet Ridehesten i 2017 blev erklæret tidens meste toneangivende hoppestamme.

Leah er søster til tophesten Gørklintgårds Dublét (Kasey Perry-Glass), som var en del af det bronzevindende amerikanske landshold ved OL i Rio 2016. Han og Kasey Perry-Glass har ligeledes leveret topresultater ved WEG i Tryon og World Cup-finale i Göteborg, de blev amerikanske mestre i Grand Prix 2017 – resultater, som har sikret Dublét Dansk Varmblods sjældne konkurrencemedalje i guld.

Leah søskende tæller også championatsfinalisten og Intermediare-hesten Gørklintgårds San Tiago (George Arsenio Fernandez Diaz), der var på det sølv-vindende dominikanske hold ved de Centralamerikanske og Caribiske Lege 2018. Derudover er hun søster til Gørklintgårds Letitia, en af de bærende avlshopper på det tyske successtutteri Pferdezucht Kockerols. Hun har haft flere afkom udtaget til elitefølauktionen i Vechta og for nyligt er en datter blevet solgt til Mount St. John.

SUNNY-BOY SANDRO HIT SaANDRO SONG
LORETTA
FANTASTICA DONNERHALL
FIESTA
LA COSTAERDH FERRO ULFT
BRENDA
LIBELLE ÅLYKKEEBRDH LAVALLO
RHEIA EDS

Leahs mor La Costa er også født på Gørklintgård – og ligesom Leah selv er hun også søster til succesfulde dressurheste på højeste niveau.

De tæller Grand Prix-hesten Gørklintgårds Domello (Anna Zibrandtsen) og Grand Prix-hesten Calderon Noir (Kirsty Mepham). Sidstnævnte er desuden kåret i Anglo European Studbook. Derudover er La Costa søster til Gørklintgårds Sunshine, som blev Dagens bedste hoppe ved sadelkåring og mor til både Gørklintgårds Sierra - dagens bedste 2-års i Norsk Varmblods region 3 2015 - og Gørklintgårds Samsara, som blev dagens bedste 2-års i Dansk Varmblods region 4 2014, udtaget til eliteskuet, placeret som nummer seks i Unghestechampionatet 2017 og i perspektivgruppen til UVM 2017.

MM hedder Libelle Ålykke og er både bronzemedalje- og elitehoppe. MMM Rheia er også elitehoppe og desuden mor til den kårede hingst Waldsohn, der både er S-hest i springning og B-hest i dressur, plus Waldfeuer, der er A-hest i dressur.

Ud af samme stamme kommer også spandevis af internationalt succesfulde Grand Prix-heste - Dorina (Evelyn Haim-Swarovski), Charmeur (Sune Hansen), Caprino (Maik Kohlschmidt), Cartier (Jonas Elvebakk) og Achat (Stella Hagelstam).

Det er også hoppestammen bag de to verdenskendte hopper Fiontini og Fiontina. Førstnævnte vandt Verdensmesterskaberne for Ungheste som både 5- åg 6-års, men sidstnævnte er guldmedaljehoppe og sølvvinder ved UVM for 5-års 2015. Derudover har stammen også ført til de kårede hingste Blue Hors Zackerey, Tailormade Zacksu og Overgaard's Zackmann.