<

Turen går til Ermelo: Quinto udtaget til UVM19-07-2017 - 13:42

Nummer seks i Falsterbo og udtaget til UVM - Quinto har haft en begivenhedsrig weekend.

For seks år siden blev der født et brunt hingsteføl på Gørklintgård - og nu skal han simpelthen til Verdensmesterskaberne for Ungheste i Ermelo. 

Gørklintgårds Quinto er efter Quaterback / Sunny-Boy og blev som 2-års solgt til Rönneberga säteri i Sverige, og holdet herfra har både ført Quinto  frem til finalen i det svenske championat, fået ham kåret i Svensk Varmblod og kvalificeret ham til finalen for 5-års ved Falsterbo Horse Show.

I 2017 er Quinto igen gået i finalen ved Falsterbo Horse Show, denne gang som 6-årig, og senest blevet udtaget til det svenske hold til UVM.

Stort tillykke til HELE holdet - både rytter Mattias Jansson, Quintos sædvanlige rytter Ida Nordenberg Küchenmeistern og hans ejer Dan Nordenberg, og så helt særligt tak til groom Nina Kirkeskov Hansen, som er så sød til at sende nyheder og video.
 

 
Update: Quinto gjorde det fantastisk ved UVM og sluttede som nummer 14 blandt de 6-års. I trøstfinalen blev det til 7,96 point i gennemsnit.



<