<

Elitefølauktion: Tre Santosafkom sælger for over 300.000 kroner06-09-2016 - 16:09

Ved Dansk Varmblods Eliteauktion blev Sancho, Gracia og Smarties solgt til henholdsvis Tjekkiet, USA og Danmark.

Det første føl i hallen var Gracia efter Santos / Come Back II /Leandro. Hun blev solgt for 75.000 til den USA - nærmere bestemt til dressurrytteren Laura Brandt, som træner hos  OL-rytteren Steffen Peters.

Næste føl var Smarties efter Santos / Michellino / Roots xx. Hammerslag endte på 90.000 kroner, og køberen var salgs- og uddannelsesstalden CVL Horses v/ Christan Vang Lauridsen.

Det sidste Santos-føl i ringen var Sancho efter Santos / Don Schufro / Leandro. Han var også udvalgt til at deltage ved følfinalen, og mødte desværre op til eliteskuet i kraftig vækst og uden megen energi. Med hele fire gange i hallen var ballonen også noget flad til sidst, men der var stadig - bogstavelig talt - bud efter ham. Den afsluttende budkrig stod mellem Danmark og Tjekkiet, og faldt ud til sidstnævntes fordel. Han skal nu rejse til udkanten i Prag, hvor Tomás Vásáry står klar til at tage imod ham.


Den samlede pris for de tre føl blev altså 305.000 kroner plus moms. Gennemsnitsprisen på hele auktionen var cirka 80.000 kroner per føl.

<