<

Klar til eliteauktionen: Blueberry13-08-2014 - 20:49

Hoppeføllet Blueberry har Årets Hoppe 2008 som mormor og adskillige succesfulde sportsheste i stammen. Læs mere om afstamningen her.

Gørklintgårds Blueberry er et sort hoppeføl efter Gørklintgårds Santos / Quaterback / Sunny-Boy med store, elastiske bevægelser.

Hun er første føl efter DH-hoppen Gørklintgårds Bahama som er kåret med beskrivelsen "Passende ædel, feminin og vellinieret hoppe med særdeles god og elastisk trav."

MM Gørklintgårds Brody er kåret med guldmedalje og var Årets Hoppe 2008. Ved rideprøven opnåede hun 9,0 i ridelighed og 9,0 i kapacitet, og for overlinje, trav og helhed fik hun 10,0. Avlskonsulent Karina Christiansen udtalte til Ridehesten: "Hun er en ekstremt smidig og helt vildt funktionel hest, hvis lige man skal lede længe efter." Året før var Brody også udtaget til eliteskuet og endte blandt landets seks bedste 2-års hopper.

MMM Boney M er kåret med 9 i type i Dansk Varmblod. Halvsøster til Clarabella (Beate Hoffmeister), som går S-dressur i Tyskland.

Blueberry kommer ud af den hannoveranske hoppestamme Dichterwelt (2192802), som ud af en total hoppebestand på 75 har frembragt ti statspræmierede hopper, fire S-heste i dressur og otte S-heste i springning, heriblandt Grand Prix-hesten Lilos Catwalk (Alexandre Sampaio) og vice-bundeschampionen i Sammy Mad Jo.

Se video af Blueberry her.
 

<