< tilbage 31-05-2014 - 22:14

Merrald vinder med Quantico og Quater Boy

Det går strygende for Nanna Skodborg Merrald og familiens to unge Gørklintgårds-heste, Quater Boy og Quantico. Begge heste har sejret i LA med henholdsvis 74 og 79 procent.

Denne weekend har der været dressurfestival i Hvalsø Rideklub, og her har Nanna Skodborg Merrald været til start i LA1 med Gørklintgårds Quantico efter Quaterback / Carpaccio (M er Gørklintgårds Luna). Det blev til 78,708 procent og en sejr foran blandt andet en kåret hingst. Se klassens fulde resultat her.

For tre en halv uge siden var det Gørklintgårds Quater Boy, der var på tur. I Vindinge sejrede han og Nanna i LA1 med 74 procent. Quater Boy er efter Quaterback / Don Schufro, og hans mor er Gørklintgårds Fortuna.

<