< tilbage 29-09-2015 - 17:54

Fire unge talenter skal til JBK

Ved dette års championatsfinaler kommer fire heste fra Gørklintgård til start.

Det er så dejligt: Fire heste fra Gørklintgård skal tage turen til JBK for at gå championatsfinaler.

Det drejer sig om tre 6-årige dressurheste: Quantico efter Quaterback / Carpaccio, der med Nanna Merrald blev bedste DV'er ved youngster cuppen ved eliteskuet. Familien Merrald har også kvalificeret Quater Boy efter Quaterback / Don Schufro, som de ligesom Quantico købte som føl. Jens Erik Markussens Shy Boy efter Sunny-Boy / Weltmeyer er blevet klargjort og redet af Lotte Straarup og kommer også til Odense.

På springsiden stiller Diarano, en 5-årig hingst efter Diarado / Castro. 

Blandt de 4-årige springeheste står Hennessy efter Heartbeat / Quidam's Rubin på standby til en plads.

De er dog ikke de eneste Gørklintgårdheste, der tager turen til Fyn. I det nationale klasser kommer 5-årige Lesotho efter Lordanos / Quidam's Rubin også til start. Han er en bror til førnævnte Hennessy. 

Se Nanna Merralds egen video af Quater Boy herunder - følg hende på Instagram!



 





 

< Tilbage