< tilbage 18-08-2016 - 17:41

Dagens bedste føl - og klar til elitefølauktion: Sancho

Ved følskuet i region 5 gik Sancho helt til tops - han blev både dagens bedste dressurbetonede hingsteføl og udtaget til elitefølauktionen.

"Den har en utrolig frihed i alt, hvad den foretager sig".

Så dejlig en kommentar kom dommerne blandt andet med , da Sancho efter Gørklintgårds Santos / Don Schufro var til følskue i Danish Varmblods region 5. Han spadserede sig hele vejen til finalen og blev også udpeget som dagens allerbedste dressurhingsteføl. Ved udnævnelsen løs det blandt andet:

"Det er et føl, som går med stor smidighed og rummelighed, og som går dejligt op-af-bakke - det er naturligvis katalog 569. Det er sådan en passende ædel, højtstllet og velrejst model (...) den har en stor skulderfrihed, den er smidig i sin overlinje, og så er det et føl, som rigtig kommer op af jorden."

Hør mange flere ord fra dommerne i videoen her:



Samtidig blev Sancho udtaget til elitefølauktionen, som foregår  lørdag den 27. august. Sjovt nok har hans mormor, Granada, og et afkom med på elitefølauktionen. det dreher sig om hoppeføllet Gracia, også efter Gørklintgårds Santos og med Come Back II som morfar. Læs mere om hende her.

Sanchos mor er RDH-hoppen Greta, som også selv har fværet til eliteskue som føl og desuden også to år senere, hvor hun sluttede blandt landets seks bedste 2-års hopper. Hendes mor Granada er ERDH-hoppe og det samme gælder Gracias mormor, Grendalin, som ud af kun seks afkom formåede at blive mor til en kåret hingst, tre S-heste i dressur og i alt tre elitehopper.

Sanchos søskende tæller blandt andet:

  • Finaleføllene Swing, Grenade og Silvio.
  • Sidstnævnte Silvio har ligeledes gået egnethedstest med 800 point.
  • Unghestechampionatsdeltageren Gørklintgårds Hollywood.


Hans mor Greta har også en stribe succesfulde søskende, heriblandt:

  • Årets 2-års 2009, Gørklintgårds Gaya
  • Gørklintgårds Sarado, der blev udtaget til hingstekåringen 2014.
  • 8-årige Gørklintgårds Santino, som går M-klasser i dressur. Se video af ham her:




  • 6-årige Gørklintgårds Siriano, som går M-klasser i dressur. Se ham her:



Her til slut skruer vi tiden helt tilbage - til dengang Sancho kun var nogle uger gammel og slet ikke havde et navn endnu. Det kunne vores instagram-følgere så hjælpe ham med.

 



<