< tilbage 16-11-2016 - 14:33

To Gørklintgårdheste til unghestechampionatet

Efter fine præstationer ved egnethedstest har både Samsara og Torrero har indløst billet til Unghestechampionatet 2017 i Herning.

Torrero er en vallak efter Temptation / Sunny-Boy, trukket på vores avlshoppe DeeDee - læs mere om hende her. Han gik egnethedstest med karaktererne 8,5 for skridt, 8 for trav, 8 for galop, 8,5 for kapacitet og 8,5 for ridelighed. Han er ejet af Jens Erik Markussen, som købte ham som føl.


Samsara ejer vi dog stadig selv, og hun gik også en fornem egnethedstest med 8 for skridt og 8,5 for både trav, galop, kapacitet og ridelighed. Hun er efter Sarkozy / Sunny-Boy og lavet på samme stamme som OL-hesten Gørklintgårds Dublét. I år har hun også gået 4-års championat, hvor hun kvalificerede sig til mellemrunden.

Unghestechampionatet 2017 foregår ved hingstekåringen i Herning, og årets testrytter er Dorothee Schneider.

< Tilbage