Smykker med hestetænder

Et eksempel på Birthes smykker - denne kæde er lavet af en tandkappe, som er indfattet med rent sølv.Et eksempel på Birthes smykker - denne kæde er lavet af en tandkappe, som er indfattet med rent sølv.

Når hestene på Gørklintgård taber tandkapper, sørger vi altid for at lægge dem ned i kælderen. Dernede sidder Birthe nemlig - Birthe, som også er kendt som mørtlen i Gørklintgårds mure, hvad enten det handler om regnskaber, indberetninger eller kaffe - og laver smykker.

Smykkerne laver hun i hånden, hele vejen fra tandkappe til færdigt smykke. Hun tager også bestillinger ind, sådan at man kan komme med en tandkappe fra sin egen hest og få et fuldstændig unikt smykke.

Der er mere information og flere billeder på hendes egen hjemmeside, www.ancilla.dk.