Gørklintgårds Grenda

Elitehoppe, kåret med sølvmedalje og udtaget til unghestechampionatet - Grendas meritter er talrige.


Grenda (f. 2000) er kåret med sølvmedalje og to gange 9,0 fra testrytteren. Hun fik desuden titlen som "Dagens Hoppe" i Dansk Varmblods region 3. Under sin karakteristik af Grenda lød det blandt andet fra avlskonsulent Karina Christiansen, at hoppen var så smidig, at "man ikke skulle tro, at hun havde ben i kroppen".

Som 4-års gik hun egnethedstest med 844 point, hvilket kvalificerede hende til unghestechampionatet, før hun som 6-års blev sat i avlen.

Grendas mor hedder Grendalin og deltog ved 2-års finalen i 1995. Senere blev hun elitehoppe og, foruden Grenda, mor til:
  • Figaro DVH 776, der opnåede avlsgodkendelse som 3-års og kort efter blev solgt til USA, hvor han siden har konkurreret i Intermediaire dressur.
  • Fortuna - en helsøster til Grenda - som også er kåret med sølvmedalje. Hun var desuden Årets 2-års 2001 og uddannet til Prix St. George, før en skade gjorde hende til avlshoppe. Hun er blandt andet mor til Gørklintgårds Quater Boy, som i 2017 starter Intermediare og i 2016 vandt Blue Hors Youngster Cup og var reserve til UVM i Ermelo.
  • Elitehoppen Genova, hvis afkom tæller den kårede hingst Gørklintgårds Santos og S-hesten Gørklintgårds Hayden.
  • Elitehoppen Granada, der blandt andet er mor til Årets 2-års 2009, Gørklintgårds Gaya.
  • Gørklintgårds Salvador, der vandt egnethedstesten i region 4 med 920 point og blev uddannet til S-dressur, før han gik bort som 9-årig.

Ud af samme hoppestamme har vi også Grendas søstre Genova, Fortuna og Granada samt sidstnævntes datter og dattersdatter, Greta og Garaia.
Blue Hors Don Schufro Donnerhall Donnerwetter
Ninette
Fiesta Pik Bube
Fabia
Grendalin ERDH Leandro Landgraf I
Idura
Gretschen Schwarm
Saska

 

AFKOM


Grenda har elitehoppestatus på baggrund af hendes afkoms resultater. Afkommene tæller blandt andet:

  • Gørklintgårds Rockhill: Som 4-års placerede han sig ved kvalifikationen til 4-års championatet og kom videre til mellemrunden. Nu går han Intermediare i Sverige.
  • Gørklintgårds Gretschen: Hoppe, der er solgt til Hawaii.
  • Gørklintgårds San Barolo: Vallak, der har gået JBK-finale for 6-års dressurheste, og som nu slår sine folder i England, hvor han under Chloe Robson går M-dressur.
  • Gørklintgårds Quater: Som føl gik han i finalen ved følskue, og som udvokset hest slår han sine folder i M-dressur og er under fortsat uddannelse.
  • Gørklintgårds Salento: Finaleføl ved følskue. Nu er han i Californien i USA, hvor Bette Brockmann uddanner hum inden for dressur.
  • Gørklintgårds Guinea
  • Gørklintgårds Guiana
  • Gørklintgårds Scorpion
  • Gørklintgårds Glacier