Gørklintgårds Genova

Elitehoppe, som både er mor til en kåret hingst og en topdressur-hest.


Genova (f. 2002) er kåret i RDH og er elitehoppe - og det samme gælder hendes mor, Grendalin. Sidstnævnte er opdrættet af den berømte gamle hingsteholder Erik Sørensen - som hørte hjemme i Holsted, samme by som Gørklintgård - og den fantastiske hoppe nåede at få seks afkom, før hun ulykkeligvis måtte aflives ti år gammel. Grendalins afkom tæller ud over Genova også:

  • Figaro DVH 776, der opnåede avlsgodkendelse som 3-års og kort efter blev solgt til USA, hvor han siden har konkurreret i Intermediare dressur.
  • Sølvmedaljehoppen Grenda, hvis afkom tæller Intermediare-hesten Gørklintgårds Rockhill.
  • Endnu en sølvmedaljehoppe, Fortuna. Hun var desuden Årets 2-års 2001 og uddannet til Prix St. George, før en skade gjorde hende til avlshoppe. Hun er blandt andet mor til Gørklintgårds Quater Boy, som i 2017 starter Intermediare og i 2016 vandt Blue Hors Youngster Cup og var reserve til UVM i Ermelo.
  • Elitehoppen Granada, der blandt andet er mor til Årets 2-års 2009, Gørklintgårds Gaya.
  • Gørklintgårds Salvador, der vandt egnethedstesten i region 4 med 920 point og blev uddannet til S-dressur, før han ulykkeligvis gik bort som 9-årig.

Vores avlshopper ud af samme stamme tæller også Granada, Grenda, Fortuna, Greta og Garaia.

Carano Capitol I Capitano
Folia
Vision III Cor de la Bryére
Folia
Grendalin ERDH Leandro Landgraf I
Idura
Gretschen Schwarm
Saska

 

AFKOM

Genovas egne afkom inkluderer:

  • Gørklintgårds Hayden, som under ungrytteren Jana Sönnichsen konkurrerer i S-dressur på landsplan i Tyskland. Parret red sig i 2016 til en plads blandt de ni bedste ekvipager ved de tyske ungryttermesterskaber - med Hayden som feltets yngste hest - og er i den tyske brutto-landsholdstrup.
  • Finaleføllet Gørklintgårds Grace.
  • RDH-hoppen Gørklintgårds Gaia, som uddannes i dressur af juniorryttteren Andrea Sjøgren.
  • RDH-hoppen og finaleføllet Gørklintgårds Gazelle
  • Finaleføllet Gørklintgårds Geisha