< tilbage 22-04-2016 - 20:54

Dressurhestene tager placeringer på stribe

San Tiago, Sarado, Solito, Samaro og Winona, har alle taget fint hul på 2016 med flotte resultater på dressurbanerne.

Allerførst  skal vi omkring Nynne Ebbenæs og Gørklintgårds San Tiago, som sidste uge debuterede i Prix st. George med 70,658 procent og siden da har redet sig til flere placeringer. I Solrød Rideklub blev det til en førsteplads i Prix St. George med 67,105 procent og i marts i Holte en tredjeplads i MA2 med 68,333 procent.

 

"Myggen" - alias Gørklintgårds San Tiago efter San Remo / Olympic Ferro - og Nynne Ebbenæs skraber placeringer til...

Posted by Gørklintgård on 25. oktober 2015

Solito (efter Sunny-Boy / Weltmeyer) og Sille Lynge Thomsen har med flid fortsat, hvor de slap sidste år - med masser af stævner og fine resultater. i 2016 har de taget hul på M-klasserne, og det har blandt andet  ført til en andenplads med 71,41 procent i EOR og en fjerdeplads med 67,821 procent i Dalby. Sille Lynge Thomsen er ikke uvant med succes - hun har som ponyrytter redet med blandt de allerbedste i Danmark.

En anden ung rytter er Katrine Benko Hyllested, som med Gørklintgårds Winona efter Quaterback / Sandro Hit i februar scorede fine 68,5 procent i LA5 og fik en sjetteplads for indsatsen. Hun og familien købte Winona som en utilredet 3-års og har selv trænet hende.

Tina Andersen og Gørklintgårds Samaro (Sunny-Boy / Weltmeyer) har også været ude og starte LA5 - og det gjorde de så godt, at de fik en femteplads med 67,5 procent i Billund Sportsrideklub. I samme klub startede de også LA2 og det med et resultat på hele 75,517 procent og andenplads! Tina Andersen købte Samaro som unghest, før han var ilredet, og har selv stået for hans uddannelse.

Endnu en Sunny-Boy-søn med resultaterne i orden er Sarado efter Sunny-Boy / Come Back II, trukket på Granada. Han og Katrine Rosa Bjørklund har redet tre placeringer hjem i LA1 med henholdsvis 71,852, 68,704 og 69,259 procent.

Gørklintgårds Brody and Sara Veronica Raimondi snuppede i januar en førsteplads i MB1 med 68,108 procent.

Mangler vi resultater? Så skriv til os på facebook.com/goerklintgaard :)




<